Den 6. februar 2005: Vigtigt at have hjertet med i stemmeboksen 

Med denne overskrift mener jeg at det er vigtigt at man også har hjertet på rette sted, når krydset skal sættes på stemmesedlen på tirsdag. Det er ikke nok bare at have hjernen med, da man skal tænke på andre førend sig selv. Valget 2001 var en sejr for egoismen. 

Derfor er det hamrende vigtig med et kursskifte på tirsdag, da en fortsættelse af den hidtidige kurs vil gøre de stærke endnu stærkere og de svage endnu svagere! Det er så billigt og nemt at være egoistisk ved at bruge begivenhederne den 11. september 2001 som en billig og nem undskyldning herfor.         

Regeringens plan om besparelser på 24 mia. kr. holder ikke vand, da den ikke har taget hensyn til kommende pris- og lønstigninger, der æder hele den samlede besparelse op. Desuden har regering vist at den heller ikke har været i stand til at skaffe flere folk i arbejde. Derimod har den været dygtig til at skabe arbejdsløshed.         

Det ellers superkolde og egoistiske støtteparti, Dansk Folkeparti, slår sig op på dyrevelfærd, men når valgstederne lukker tirsdag kl. 20 har de glemt alt om dette, da de jo ellers ikke kan være støtteparti for Venstre og Konservative. Der er jo ingen dyrevelfærd når vi taler om den animalske fødevareproduktion.        

Desuden har regeringen heller ikke været i stand til at få integrationen til at fungere, men sådan går det når det er Dansk Folkeparti som tegner regeringens politik på området. Man kunne godt tro at partiet er det tredje regeringsparti, men det er det heldigvis ikke da det ikke har en eneste ministerpost.  

Stort set alle områder har lidt under den borgerlige regerings politik de sidste tre år og det bliver meget værre, hvis den fortsætter efter valget. Derfor er det vigtigt at hjernen har sin uundværlige makker. som er hjertet, med, når krydset skal sættes og giv dermed egoismen den kolde skulder, da den ikke fortjener andet!        

Derfor: Stem på en af Socialdemokraternes Folketingskandidater når du skal sætte dit kryds den 8. februar!

Tommy Rolf Nielsen   

 Tilbage til VK-regeringens bedrifter