![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
|||||||||||
EN ADVARSEL! | |||||||||||
![]() |
|||||||||||
Pas altid på ved køb af en hvalp! Se dens stambog og dens
familie. Det kan tydelig ses på mor/hvalp forholdet, om hvalpen er opdrættet det sted, hvor den bliver præsenteret! NB! Har opdrætteren selv faderen, bør det være naturligt at se ham også! Se altså hvalpen HJEMME! Forlanges depositum, bør du være fuldstændig klar over, hvilken slags stambog, der følger med hunden, som den jo skal det! Det kan godt være, at hunden ikke er registreret i Dansk Kennel Klub, som du troede, den var! En DKK- opdrætter vil straks fortælle, at begge forældre selvfølgelig er avlskårede på en udstilling, og at kuldet er registreret i DKK! Vær helt klar over klubforholdet, hvis der er en stambog. Nogen har fundet på at starte en klub, så egne hunde og indkøb af hvalpe fra sydligere lande kan/kunne videresælges med stambog! Har du først betalt depositum, er det absolut ikke givet, at du får noget som helst tilbagebetalt, hvis du fortryder eller ved en senere lejlighed har fundet ud af forhold, som du ikke kendte til! I Sverige har man længe haft rædselsvækkende oplevelser med indsmuglede hvalpe fra hundefabrikker. Mange små uskyldige, ofte syge, afkræftede, alt for unge hvalpe er blevet aflivet ved grænserne. Som I ved, sker det også hos os nu! På den svenske side www.chihuahuacirkeln.nu står bl.a.: "Lad dig ikke narre til at begå en forbrydelse"! Som det nu er rigtig bevist, foregår der lyssky handel også her i landet - og Danmark har i flere år haft flere landegrænser! - Må vi be' om langt større straffe og bøder! - Vær altid MEGET opmærksom! En dansk opdrættet hvalp har sjældent et EU-pas! Det nummer, som hvalpen er chipset med, røber hvalpens fødeland. Drejer købet sig om en voksen hund, så få alt at vide om dens tidligere liv og dens stambogsforhold - og føl dig som køber rigtig overbevist. Den kan være en hund, der ligesom en hvalp, kan være købt i et eller andet udland udelukkende med videresalg for øje! Der er købere, som først, får fødelandet at vide ved besøget hos dyrlægen, når chipsnummeret aflæses. Købet kan blive bekosteligt, hvis hunden har psykiske svagheder, sygdomme eller farligt utøj af alle modbydelige slags med sig fra perioden i den uhumske hundefabrik! Er man bare det mindste utryg ved et køb - - , så lad være! Følg linket: hundehandlerekspressen på www.dogsdating.net Støt dette arbejde! UG. |
|||||||||||
![]() |
|||||||||||
Tilbage til Forsiden! > > | |||||||||||