Ja, det står der om PL eller knæskalsforvridning. i racestandarden!

           Patella luxation findes særlig i de små hunderacer, og
ingen må glemme at tænke på en
  hunds velbefindende for hele livet. Derfor arbejder man meget alvorligt på at imødegå PL-
  problemet i KSS, Klubben for Små Selskabshunde.
           Knæskallerne på bagbenene holdes på plads af ledbånd. De kan være underudviklede og
  svage, eller også er furen, hvor knæskallen (Patella) normalt skulle sidde, ikke dyb nok.
  Knæskallen kommer så til at sidde løs og kan smutte væk fra sin oprindelige plads og hen på
  siden af selve knæet. De allerværste tilfælde konstateres, når hundens knæ låser sig, og knæskallen 
  bliver siddende på siden af knæet. Hunden må humpe på 3 ben, uden at kunne sætte det mest
  skadede bens pote til underlaget. Det er ikke rart at se en typisk PL-hund, fordi man må gå ud fra,
  at hunden ofte har gener og smerter.
           PL regnes for at være en arvelig udviklingsdefekt specielt hos småhunderacer, uden at man
  for øjeblikket konkret kender arvegangen. Foreløbig må det anbefales enhver opdrætter,
altid at
  vide, hvilken PL- status ens avlshunde har. Det er absolut bedst kun at benytte PL-frie
  hundeforældre med stærke stabile led. Så ved man, at man som opdrætter har givet sine hvalpe
  den bedst mulige "madpakke" med hjemmefra! En tæve, der bærer på et stort kuld kan godt tage
  varig skade på sit bentøj af den store usædvanlige vægt, så det er ikke umuligt, at man skal være  
  mest påpasselig med avlstævens Pl-status.
           Der er en mening om, at PL også kan erhverves især ved for meget glad dans og overdreven
  hopperi, startende mens de små er unge. Man kan sikkert gå ud fra, at netop disse hunde altid er
  i en stor risiko for at erhverve PL, især hvis knæleddene  i forvejen er svagt opbyggede. En senere 
  eventuel overvægt kan også forstærke ethvert symptom på lidelsen. En hundeejer
med familie har
  altså
selv et stort ansvar -  langt større end de selv tror - for hundens helbred i sin daglige
  omgang med den! Har man købt hund hos en seriøs DKK-opdrætter, der ved, hvad han eller hun
  gør for sit hunde - afkoms velfærd, behøver den opståede  PL-situation ikke lægges  nogen  
  opdrætter til last!
           Undersøgelsen for PL hos dyrlægen er meget enkel og skal foretages bagfra på hundens
  udstrakte ben, mens hunden står af sig selv på bordet.
  Resultaterne kan inddeles i 4 grader:

 
0 = Uden anmærkning. Patella lader sig ikke flytte.
 
1 = Patella lader sig flytte på det udstrakte ben, men smutter hurtigt tilbage på plads.
 
2 = Patella flytter sig af sig selv, når leddet bøjes, og forbliver der, indtil den flyttes tilbage manuelt  
        eller ved at leddet strækkes.
 
3 = Patella er permanent flyttet. Knæskallen kan bringes tilbage på sin plads på strakt ben, men
        smutter væk, så snart leddet bøjes.
 
4 = Patella er permanent flyttet, og kan ikke bringes på plads.
         
  De 2 knæled kan naturligvis have forskellig udviklet PL med forskellige gradtal. 

           Har hunde kun en mild patella luxation kan den godt leve med defekten, når der resten af
  hundens liv tages hensyn til hundens vægt og hundens formåen. Svære, ofte arveligt betingede,
  luxationer på begge ben kræver  en dyr og kompliceret operation.
           En
PL-attest, der kan bruges af dyrlægen efter undersøgelsen kan findes og kopieres fra
  KSS´s hjemmeside
www.canis-minor.dk Bagefter kan attesten indsendes til DKK, hvis man
  ønsker det, specielt med henblik på hvalperegistreringer. 
  Se iøvrigt mere om PL på
www.biodyr.dk.                                                               UG
Tilbage til emnerne!
Tilbage til >>
PL-resultaterne i Bequita - opdrættet!
OBS! Helt eller delvis gengivelse af indhold, mærket UG, er kun tilladt
efter aftale med indehaveren af denne webadresse.