Get your own Free Home PageMarried:
CHILDREN:
__ Ib
__Christen JEPSEN/IBSEN|
__Jep CHRISTENSEN| |__
| |__
|
|--Anders JEPSEN (25750+26006+49414+51526+52038)
|
| __
|__|
|__
__
__|
| |__
|
|--Margrethe CHRISTENSDATTER (BARFOD) (25751+26007+49415+51527+52039)
|
| __
|__|
|__
J. Abildtrup:
Det følgende er uddrag fra Abildtrup hvor jeg har renset ud i forvekslinger mellem Anders Jepsen i Trabjerg og Anders Hvis
i Abildtrupgaard.
1500: dette Aar gav han (Anders Jepsen) Niels Klemmensen til Blæsbjerg 10 Mark og 1 Td. Honning for at blive Herredsfoged
i Ginding Herred.
Ved samme Tid har han saa maaske overtaget Trabjerggaard efter sin Fader, Jep Christensen. Foruden denne Gaard ejede han
adskillige Bøndergaarde samt havde en Del Gods i Forlening.
1510 var han af Vestervig Kloster forlenet med 2 Gaarde i Borbjerg, og 1514 lejede han og hans Hustru paa Livstid af
Gudum Kloster en Gaard i Felde i Ryde Sogn.
1524 fik han af Frederik d. I for sig og sine Arvinger til evig Tid Brev paa Hodsagergaard og Brogaard i Hodsager Sogn
imod at give samme Landgilde, som andre lige gode Selvejere i Ginding Herred plejede at yde.
Den ene af de to Gaarde i Borbjerg, som han havde været forlenet med, var maaske Hedegaard; thi 8. August 1590
udstedtes kgl. Befaling til Anders Jepsens Arvinger om at udlevere Breve paa Borbjerg Kirkes Gaard kaldet Hedegaard,
med hvilken han havde været forlenet.
Under Klementsfejden maa han have taget Parti for Bønderne og derved forbrudt sit Gods; thi 1542 fik han kgl. Bevilling paa at beholde sit Bondegods for samme Landgilde som før Fejden. 2. Septbr. 1571 udstedtes kgl. Befaling til Landsdommeren om at stævne hans Arvinger for nævnte Bondegods, men disse paastod, at han havde købt det førend Skipper Klements Opløb, og at det var indløst igen fra Kronen, efter at Fejden var afstillet. Dette Gods var Graasand, 1 Gaard i Høstrup, 1 Gaard i Tinkerdal og nogle Enge i Simmelkjær, som brugtes til Silkegaard i Feldborg.
Anders Hvid maa ogsaa have ejet en Gaard ved Navn Hessellund, thi 1560 stævnede hans Arvinger Anders Christensen Sandberg til Kvelstrup for Gaarden Hessellund; men Sandberg erklærer, at det maa bero paa en Fejltagelse, da Hessellund ikke var tilfaldet ham efter Anders Hvid. Det viste sig ogsaa at være Tilfældet, thi blandt Arvingerne var der ganske rigtig en Anders Christensen, som havde faaet en Gaard ved Navn Hessellund, men det var en anden Gaard af samme Navn.
Anders Jepsen var af adelig Stand, hvilket fremgaar af, at han 1543 blev takseret til Skat lige med andre adelige. Dog har Slægten stadig maattet kæmpe for at hævde sig som saadan. At dette forholder sig saaledes, ses af følgende Retssager: Anders Jepsen havde en Sønnedatter, Fru Karen Nielsdatter, som arvede Trabjerg efter ham. 1617 havde hun en Retssag med Fru Karen Munk i Staby Kærgaard, og under denne fremsatte Fru Karen Munk den Paastand, at Fru Karen Nielsdatter ikke var en Adelsperson, men dette modbevistes af en Landstingsdom af 2. Marts 1611, og Karen Munks egen Mand, Peder Munk, havde tidligere under en Gældssag imod hende for Rigens Ret erkendt hende for en Adelsperson. Samme Aar, altsaa 1611, stævnedes hun af Lensmanden paa Lundenæs for et Bænkebrev, som hun havde udgivet vedrørende nogle Enge. Lensmanden formente at kunne bevise, at Karen Nielsdatter ikke var af Adelstand, men at hendes Fader Niels Andersen, og Farfader, Anders Jepsen, var Bønder og alt hendes Gods Bøndergods, men det mislykkedes for ham, thi af de fremførte Vidner fremgik det, at Fru Karen Nielsdatter var en Adelsperson. Det stod altsaa fast, at Anders Jepsen var adelig.
"Alligevel er det underligt", skriver O. Nielsen i sin Beskrivelse over Hjerm og Ginding Herreder, at hans Gods
kunde blive forbrudt i Grevens Fejde som Bøndergods, og med Hensyn til Gaarden i Trabjerg ser det endnu underligere
ud, naar det i et Kongebrev 1528 hedder ifø1ge en Klage fra Lensmanden, at Kronen fik for liden Skyld af forskellige
Ejendomme i Borbjerg Sogn; deriblandt nævnes Dalgaards Hussted østen Yllebjerg, som Anders Jepsen bruger, og Skave og
Trabjerg, "som ere hele Byer og gøre ikke mere Redsel end for een Gaard"; thi efter disse Udtryk maatte Trabjerg
opfattes som en Selvejer Bondegaard. Denne Familie i Trabjerg er interessant i den Henseende, at den viser, hvor
ubetydeligt Forskel, der var paa velhavende Selvejere og den saakaldte Knapadel. Mændene regnedes for Bønder, men
Kvinderne lod sig kalde Fruer, hvad der kun tilkom Adelige".
Anders Jepsen var ikke alene Herredsfoged over Ginding Herred; men han maa tillige have været Delefoged ell.
lign. under Lundenæs Slot; thi af Tingsvidner af Ginding Herred og af Karup Birketing fra 1552 i Anledning af Karup
Bønders Eng fremgaar det, at Dragskov Kjær, som kaldes Simmelkjær, har været holdt for Kongens Kjær og de selv og
andre, hvem som skulde haft Brug i Dragskov Kjær eller Simmelkjær, da havde de det i Anders Jepsens Minde paa Kronens
Vegne, baade med Høslet, Rishug og anden Brug, og ingen anden, saa længe til Peder Ebbesen lod de Gaarde bygge ved
Simmelkjær paa Kronens Vegne og lagde samme Enge i Dragskov Kjær til samme Gaarde".
Peder Ebbesen er Lenmanden paa Lundenæs, og Anders Jepsen er Ejeren af Trabjerg. Ved samme Lejlighed paastod Mogens
Munk til Volstrup, at han i 50 Aar af Anders Ibsen paa Kronens Vegne havde haft Tilladelse til Rishug i Dragskov Kjær,
"som kaldes Simmelkjær".
Anders Jepsen var fint gift. Hans Hustru hed Fru Margrethe Qwie. Hun var Enke efter Adelsmanden Jes Qwie, der
1476-1486 var Lensmand paa Riberhus, forøvrigt var han selv i Slægt med Anders Hvid, idet dennes Bedstemoder var født
Qwie (Egen note: hvis dette er rigtig blev Anders Hvid gift med sin bedstemors brors enke ??).
1486 skænkede Fru Margrethe Qwie og hendes første Mand en sølvforgyldt Alterkalk og Disk til Karup Kirke. 1652 lod Kong
Frederik d. III Kalken ombytte med den, der nu findes i Kirken, og lod den første indsende til det af Kongen oprettede
Kunstkammer, og den findes nu i Nationalmuseet.
Jes Qwie døde omkring 1486, og Fru Margrethe er sandsynligvis bleven gift med Anders Jepsen ca. 1493.
Nævnte Aar fik hun Brev paa noget Jordegods beliggende i Bølling Herred. Brevet er til endnu, Det er udstedt paa Viborg
Landsthing Løverdag næst far dominica quasimodogeniti (13. April).
Anders Jepsen var vist gift to Gange; thi Mag. Mads Hvid til Nørgaard stævnede 1565 Margrethe Anderskone i
Trabjerg for Rigens Ret for en Halvgaard i Stendis.
Anders Jepsen havde 4 Døtre og l Søn, nemlig:
l. Kirstine Andersdatter, gift
- 1. Christen fra Holstebro
- 2. Gjøde Eriksen til Bjerg
- 3. Jacob Bertelsen
2. Edel Andersdatter, gift med Jens Persen i Movstgaard i Gimsing, som antages at være en Søn af Adelsmanden Peder Thomsen i Moustgaard. Hun var anden Gang gift med Anders Christensen.
3. Niels Andersen, f. ca. 1520, d. 5/4/1554, gift med Kisten Andersdatter. Hun gift 2. gang 17/10/1557 med Jens Bang. 4. Anne Andersdatter gift med Søren Lassen, borger i Holstebro, søn af Las Wilsen, borgmester i Lemvig. 5. Marine Andersdatter gift med Peder Thygesen i Hallinbæk.
Ifølge slægtsbogen:
var Anders Jepsen gift med Margrethe Christensdatter (Barfod) der døde ca. 1565, og som var datter af
Christen Thygesen (Barfod) til Bjødstrupgård i Gellerup Sogn.
Christen Thygesen Barfod var dog født omkring 1460, saa det lyder usandsynligt at hans datter allerede var gift med
Jes Qwie før 1486. Jeg ved ikke hvad lavalderen var dengang for at gifte sig men minimum 15 aar vil sige at hun skulle
være født før 1471.
Married:
CHILDREN:
__ Ib
__Christen JEPSEN/IBSEN|
| |__
|
|
|--Jep CHRISTENSEN (51500+52012+98828+103052+104076)
|
| __Niels QUIGH
| __Poul QUIE|
|__Maren QUIE| |__
|__
__
__|
| |__
|
|--N.N.(786)
|
| __
|__|
|__
J. Abildtrup:
Det vides ikke, hvornaar han har overtaget Trabjerg efter Faderen, Christen Ibsen. Første Gang, vi træffer ham, er i Sale
Kirke d. 26. April 1492, hvor han var med til at afsige en Dom i Anledning af en Strid om noget Gods i Malt og
Gørding Herreder. Hans Meddommere var Biskop Niels i Viborg, Væbnerne Peder Nielsen i Tim, Albert Skeel i Hegnet,
Oluf Pedersen i Spøttrup, Erik Juel i Svenstrup Hovgaard, Ejler Tun i Galtrup, Christiern Hvas i Kaas, Jens Kaas i
Volstrup, Peder Brokkenhus i Lerbæk og Bønderne Nis Sale i Nittrup og Svenning Tygesen i Trandum.
At vi træffer Jep Christensen som Meddommer blandt saa mange fornemme Adelsmænd viser, at han har været en betydelig og
anset Mand.
Hans Moder var en Datter af Adelsmanden Povl Qwie i Kviesgaard i Fabjerg Sogn. Hendes Broder Jes Qwie, der en Tid var
Lensmand paa Riberhus, havde ejet Kviesgaard. Ved hans Død afgav Jep Christensen og hans Broder Chr. Christensen i
Skave i et Brev af 25. April 1493 den Erklæring, at de ingen Del havde i Kviesgaard.
Endnu i 2 Breve fra samme Aar finder vi Jep Christensen omtalt. I det første, der er dateret 13. April 1493, hedder det, "at Jep Cristiernsszen og Christiern Persszen, som kaldes Cristiern Aal, forligtes i Viborg i Niels Scriffueres Stue om det Gods, hæderlig og velbaaren Kvinde, Fru Margret Cristiernsdotter havde af forskrevne Cristiern Persszen og hans Fader, og som Jep Cristiernszen havde delt i saa Maade, at Fru Margret skulde beholde samme Gods sin Tid efter det Brev, hun havde af Per Aal og Cristiern Aal, men give dem hvert Aar 8 Tdr. Korn og Jep Cristiernsszen 4 Tdr". Bag paa Dokumentet staar: "Fru Margret Qwies Brev, som Per Aal og Jep Cristiernsszen i Trabjerg have undt hende paa det Gods i Bølling 1493". Det andet Brev er dateret die bti Johannis ante portam latinam (6. Mai), og deri "kjende Per Jensszen Aal og Cristiern Persszen Aal sig skyldige at være til Jep Cristiernsszen i Trabiergh og Cristiern Cristiernsszen 2 Tdr. Byg aarlig af den Broderdel, som Brevudstederne arvede efter Jes Qwie i Gods i Bølling Herred, i hvilket Gods Jep og Cristiern Cristiernsszen have en Søsterdel af ret Arvedel, for det Gods, Jes Qwie udsatte, og hvori deres Fader have ret Arvedel; bherfor gives nu Vederlag i en Gaard i Staffningh".
Omkring 1494 døde Adelsmanden, Hr. Niels Eriksen (Gyldenstjerne). Straks efter hans Død opstod det Rygte i Ginding Herred, at hans Signet skulde være "gravet igen". Ved dette Udtryk kan enten være ment, at det var bleven eftergjort, eller at det var bleven opgravet af Jorden. Da Fru Inger til Landting, Niels Eriksens Datter, hørte, at hendes Faders Signet skulde være gravet igen og blive brugt til at forfalske Breve med, - blev hun meget foruroliget. Hun lod derfor sin Foged optage Vidne herom ved Ginding Herredsting d. 8. Maj 1494 og fordrede alle Breve fremlagte, som var beseglede med hendes Faders Signet med Tilsagn om at ville staa ved dem, dersom Seglet var rettelig anbragt. Der meldte sig imidlertid ingen andre med Breve med Hr. Niels Eriksens Segl end Jep Christensen i Trabjerg, der havde eet, og Seglet for det fandtes at være rettelig anbragt. Signetet blev derpaa paa Tinge kendt dødt og magtesløst. Derefter finder vi Jep Christensen nævnt i et Vidne af Viborg Landsting dateret 2. Juli 1496. I Vidnet hedder det, at Anders Jull, Foged paa Bjørnholm, paa Hr. Erik Ottesens (Rosenkrantz) Vegne æskede og fik et Thingsvidne af 8 Dannemænd, Jep Christensen i Trabjerg . . . (derefter følger Navnene paa de 7 andre Dannemænd), at de samme Dag paa fornævnte Landsthing saa og hørte, at Anders Juul var der med 2 Lov- og Lavhævdshøringe, der vidnede, at de havde set og hørt, at Anders Jull 3 Gange havde været paa Sønder Herredsthing og paa Hr. Erik Ottesens (Rosenkrantz) Vegne budt Lavhævd paa alt det Gods og Ejendom, som ligger til Biørnholm i Sønder H inden og uden Birket, og at Fogden og Herredsmændene derefter var funden til sin Lavhævd paa bte Gods, samt at de vare nærværende paa Drammelstrup Gaard, da Anders Jull lovtime Dag selv tolvte med Riddersmændsmænd og gode jordegne Bønder "indvordede" Bjørnholm med Ladegaardene Drammelstrup og Obdrup og øvrige Tilliggende.
Jep Christensen og hans Broder, Christen Christensen i Skave, ejede foruden Trabjerg, Hoager i Borbjerg og 1 Gaard i
Stendis i Ryde Sogn, som forhen havde hørt til Stubber Kloster. Ved et Brev af 1515 bekræfter Kongen deres Ejendomsret
til nævnte Gaarde.
Sidste Gang, vi møder Jep Christensen, er 1517, da han sammen med Broderen i Skave lod læse deres Lavhævd paa Trabjerg
Gaard, Gaardsted og Bolsted med tilliggende Marker.
Under Grevens Fejde blev Jep Christensens Gods forbrudt; men i Følge kongeligt Brev af l. Decbr. (Fredag efter
S. Andree Dag) 1542 til Mester Mads Ibsen Hvid, Sognepræst i Holstebro, som havde været i Kongens Minde for sit, sin
Moders og sine Medarvingers Bondegods i Hardsyssel, fik Jep Christensens Arvinger Lov til at beholde deres Bondegods
ligesaa frit og for samme Landgilde som før Fejden.
Jep Christensen havde sandsynligvis 2 børn, nemlig:
1. Anders Jepsen Hvid. Ejer af Trabjerg og Abildtrup m. m.
2. sandsynligvis en datter gifte med Ib/Jep Hvid Dette pars søn skulle så være: Mads Ibsen Hvid, Sognepræst i Holstebro 1543. Tog antagelig Magistergraden i Wittenberg. Gift med Lene Olufsdatter (Gyldenstjerne), Datter af Adelsmanden Hr. Oluf Pedersen (Gyldenstjerne) til Estvadgaard og Fru Anna Ludvigsdatter (Rosenkrands). Blev Ejer af Estvadgaard. Laa stadig i Strid med sin Hustrus Slægt. Se nærmere om ham hos J. Kinch: M. Mads Hvid i "Jydske Samlinger", 9 Bind, 1. Hefte 1882 og 9. B., 4. Hefte 1883.
Fra Viggo Bjærres slægtsbog "Andreas Bjærre 1857-1928" - revideret udgave 1991
Christen Jepsen.
N.N. Enevoldsdatter.
Anførte Christen Jepsen antages at være søn af Jep Christensen i Trabjerg, Borbjerg sogn. Christen Jepsen skal så være gift med N.N. Enevoldsdatter, en datter af selvejerbonden Enevold i Quiesgaard i Borbjerg sogn. Så stemmer det med at provsten Enevold Christensen er født i Trabjerg (Enevold Christensen er født i Trabjerg iflg. præstetavlen i Borbjerg kirke og var præst ved Borbjerg kirke i 33 år, fra 1554 til 1587).
L.P.Borberg skriver i sin slægtsbog, side 37:
"Christen Jepsen omtales ganske vist ikke i kilderne, men det må efter
tidens ubrydelige skik anses utvivlsomt, at Jep ikke kan have undladt at opkalde en søn efter faderen Christen.
Når denne søn, Christen Jepsen, der må have levet i begyndelsen af 1500-tallet, ikke omtales, er det rimeligvis fordi
han er død ung, måske i Clementfejden, hvor Johan Rantzaus landsknægte alene ved stormen på Aalborg 18. december 1534,
slagtede henved 2000 borgere og bønder - de jydske bondeætters ypperste mænd. Trabjergslægten deltog jo i denne fejde
under skipper Clements faner."
Borberg siger godt nok, at omtalte Christen Jepsen ikke omtales i kilderne, men mon ikke den "Christiern Jebsen af Bøgyldh", der omtales under en dom om Vejrum præstebords ejendom den 28. april 1486 skulle være vores Christen Jepsen? Jeg mener, Bøgild i Borbjerg sogn hørte ind under Trabjergs ejendomme. Og når den yngre bror, Anders Jepsen, i sine yngre dage var i Abildtrup (i 1487), så er det vel ikke så underligt, om den ældre bror, Christen Jepsen, er på slægtens ejendom i Bøgyldh, i 1486.
Married:
CHILDREN:
__Ib
|
|
|--Christen JEPSEN (786)
|
| __
|__|
|__
__Niels QUIGH
__Poul QUIE|
| |__
|
|--Maren (Povlsdatter) QUIE (786)
|
| __
|__|
|__
Christen Ibsen, der var bosat i Trabjerg, er født før 1430.
Christen Jepsen nævnes 1464 som sandemand på Hjerm Herredsting, da han deltog i et sandemandstoug vedrørende
Borbjerg Præstegårds jorder. Han deltog ligeledes 6. maj 1486 i et sandemandstoug vedrørende Vejrum Præstebords
ejendom. (Embedsindtægt).
NN var søster til adelsmanden Jes Qvie, som 1476-1486 var lensmand på Riberhus.
J. Abildtrup:
Ib's Søn, Christen Ibsen, som efter Faderen overtog Trabjerg, er antagelig født før 1430, da vi 1464 træffer ham
som Sandemand i Hjerm Herred, hvilken Stilling han vanskelig har faaet, før han var 35 Aar. Hans Hustru, hvis
Navn er ukendt, var en Søster til Adelsmanden Jes Qvie, som fra 1476 til 1486 var Lensmand paa Riberhus. Deres Fader
antages at være Povl Qwie, som 1439 pantsatte Kvisgaard i Fabjerg Sogn til sin Søstersøn Peder Arstsen af Ørs. Poul
Qwies Fader, Niels Qwigh, pantsatte 1388 sit Arvegods i Nebel i Almind Syssel. Dennes Vaaben fra 1399 er afbildet i
dansk Adelslexikon med 2 parallelle Bjælker i et Skjold.
Christen Ipsen eller Jepsen var i mange Aar Sandemand. Som saadan træffer vi ham første Gang paa Hjerm Herredsting
1464 "den Løverdag næst før Pinsedag". Derefter gaar der 22 Aar, inden vi igen hører om ham.
Den 28. April 1486 blev der afsagt Dom paa Hjerm Herredsting vedr. Vejrum Præstebords Ejendom. Blandt de Mænd,
der er med til at udstede Domsdokumentet, nævnes en Christen Jebsen. Rimeligvis er han identisk med ovennævnte
Sandemand. Derimod er der næppe Tvivl om, at den Christen Jebsen, der nævnes som Sandemand i et Tingsvidne af 6. Maj
1486 vedr. et Sandemandtog paa Vejrum Præstebords Ejendom, er Christen Jepsen i Trabjerg.
Christen Jepsen havde 2 Sønner, nemlig:
l. Christen Christensen; boede i Skave i Borbjerg Sogn. I et Brev af 25. April 1493 hedder det, at Christen Christensen
i Skave og Jep Christensen i Trabjerg kendes sig ingen Del at have i Kviesgaard i Fabjerg Sogn.
I et andet Brev dateret 6. Maj 1493 omtales han vedr. en Arv, som han havde i Jes Qwies Gods i Bølling Hd.
Ved et Brev af 1515 bekræftede Kongen, at Christen Christensen, Skave og Jep Christensen i Trabjerg var i Besiddelse
af Hogager og en bygt Gaard i Stendis i Ryde Sogn. Christen Christensen maa i alt Fald en Tid have været Medejer af
Trabjerg; thi 1517 lod han og Broderen læse deres Lavhævd paa Trabjerg Gaard, Gaardsted og Bolsted med tilliggende
Marker.
2. Jep Christensen boede i Trabjerg.
På websiden
http://home20.inet.tele.dk/bjaerre/Viggo/per00344.htm
Noter : Fra Viggo Bjærres slægtsbog "Andreas Bjærre 1857-1928" - revideret udgave 1991
Christen Ibsen (Jepsen), som var ejer af Trabjerg i Borbjerg sogn, må være født først i 1400-tallet. Christen Ibsen var gift med en datter af adelsmanden Poul Nielsen Quie til Quisgaard i Fabjerg sogn.
Christen Ibsen nævnes "den løverdag næst før pintse" i året 1464 som sandemand på Hjerm herreds ting, da han deltog i et sandemandstoug vedrørende Borbjerg præstegaards jorder. Navn og sted staves da "Christiern jebssen i Troberigh".
Derefter går der 22 år, inden vi igen hører noget til ham. Den 28. april 1486 blev der afsagt dom på Hjerm herredsting vedrørende Vejrum præstebords ejendom. Blandt de mænd, der er med til at udstede dokumentet, nævens en Christen Jebsen. Rimeligvis er han identisk med ovennævnte sandemand. Dersom det er rigtigt, så er (antageligt) også sønnesønnen, "Christiern Jebsen" med ved samme lejlighed.
Den 6. maj 1486 er der igen et sandemandstoug angående Vejrum præstebords jorder, hvor der nævnes en sandemand Christen Jebsen. Det må vel være Christen Ibsen i Trabjerg, men på det tidspunkt må han være en meget gammel mand.
Christen Ibsen og Maren har i det mindste 5 børn, 2 sønner og 3 døtre:
1. Jep -
2. Christen, der bor i Skave, men er medejer af Trabjerg
3. en datter, gift med Svend Christensen i Trabjerg
4. en datter, gift med Thøger Nielsen i Trabjerg
5. en datter, gift med Jes Nielsen i Trabjerg. Jes Nielsen er nævnt 4. august 1496 på Ginding herredsting angående et
lavhævd på lille Bøge i Ryde sogn, som "Jes Nielsen i Traberigh", endda hele 2 gange.
Søn nr. 2, Christen i Skave (se under ane 10848), er måske stamfader til herredsfogederne Westi Christiernsen og Christiern Westidsen i Fjends herred. Angående dem, se da Skivebogen 1972, side 74 ff.
Født før ca. 1390, boede i første halvdel af 1400'erne i Trabjerg.
I forening med sin hustru, hvis navn ikke kendes, og sønnen Christen Jepsen gav han Borbjerg Kirke noget
jord, hvoraf der årlig svaredes i afgift 1 ørtug rug.
Get your own Free Home Page